Referencer
Hvad har terapi hos Anna betydet for mig? At gå i terapi hos Anna har hjulpet mig med at ændre mit liv i en så utrolig grad, at det næsten virker umuligt at nedfælde på ord. Igennem min proces har jeg lært at respektere mig selv. Jeg har lært at være tilgivende, forstående og omsorgsfuld overfor mig selv. Jeg har lært at sætte grænser overfor andre mennesker, uden at blive bange for hvad det betyder for dem. Jeg har lært at stole på mig selv og min mavefornemmelse. Jeg har lært at prioritere mig selv før alle andre, og alligevel har jeg forbedret samtlige af mine relationer. Jeg har lært passe på mig selv. Jeg har lært at være min egen leder. Jeg har lært at være min egen helt, min egen far og min egen mor. Jeg er kommet hjem til mig selv. Jeg har lært at elske mig selv. At gå i psykoterapi hos Anna er den bedste investering jeg nogensinde har foretaget, på trods af at jeg som studerende har måtte låne pengene til at få råd.
Igennem det meste af mit voksenliv har jeg arbejdet med mig selv, og har været i kontakt med ikke mindre end 15 forskellige psykoterapeuter og psykologer. Den største udvikling i mit liv begyndte dog først at tage fart da jeg startede hos Anna. Anna er enormt tilstedeværende og nærværende når man taler med hende. Hos hende har jeg for første gang i mit liv følt mig set præcis som den jeg er og blevet taget 100% alvorligt i det. Hun udstråler en tillidsvækkende autencitet og jeg har altid følt, at alt hvad hun gør og siger kommer fra hjertet af. Den måde Anna er på som menneske og terapeut har skabt fundamentet for et terapeutisk rum, der er det tryggeste sted jeg nogensinde har befundet mig. Et rum hvor det er muligt for mig at vise selv det allermest sårbare, skrøbelige, skamfulde og nærmest hjælpeløse lille menneske frem og stole blindt på at blive mødt, forstået og accepteret i det. Hos Anna har jeg et rum der er trygt nok til, at der for mig ikke findes sår der er for dybe til, at der kan findes heling. Anna forstår bedre end alle andre terapeuter jeg har mødt, at det altafgørende i terapi er kontakten mellem terapeuten og mennesket overfor. Og det er lige præcis dér hendes allerstørste force ligger. Kontakten er nemlig afgørende for om man tør stole på en anden person virkelig kan være der for en, og ikke bare siger at han eller hun kan.”
“Jeg ved sgu ikke hvor jeg ville have været hvis jeg ikke var fundet herhen. Jeg har levet et liv fyldt med misbrug og virkelig dårlige relationer. Jeg er glad for den hjælp jeg har fået, det er svært at skulle skrive få ord om det da det har betydet jeg fik et liv igen …
At gå i psykoterapi har for mig været til tider krævende, men mest forløsende og spændende. Det har handlet meget om, at lære mig selv at kende og om at forstå mig selv. Og som alt andet der skal læres, kan det være krævende og svært, nogle gange mere end andre. Heldigvis har mit terapiforløb været sådan, at jeg altid har følt at jeg kunne lægge den energi i det som jeg havde, sådan at det var tilpasset, hvor jeg ellers var i mit liv. Jeg har i høj grad kunne bestemme, hvor fokus skulle være. Jeg har ved at gå i terapi hos dig, opnået indsigter som jeg altid vil have med mig og som hjælper mig med at træffe nogle bevidste valg om mit liv. Men derudover har terapien også været et sted, hvor jeg kunne få luft og føle mig meget lettet bagefter. Den har været et følelsesmæssigt frirum på den måde, at det altid var et sted, hvor der altid var plads til mine følelser og tanker som de var, ikke som jeg troede det skulle være. Dette følelsesmæssige frirum har jeg stadig med mig i dag, selvom jeg ikke går i psykoterapi længere. Terapien har også været spændende da jeg har fået generel viden om børn der vokser op i familier med alkoholmisbrug, og dermed har jeg fundet ud af, at jeg ikke er alene om at føle og tænke som jeg gør.
Jeg var bare ikke glad og heldigvis fandt min mor Anna jeg kunne tale med. Jeg vidste slet ikke hvorfor jeg var så ked af det. Jeg tror det har været meget godt at jeg ku tale med dig. Jeg skændes ikke så meget med min mor og far mere og er blevet mere glad igen. Jeg har gået længe hos dig, og går stadig hos dig som jeg synes er rigtigt godt.“
Første gang turde jeg nærmest ikke sige noget, men da jeg så hvordan de andre ku tale om sig selv og ligefrem på en NATURLIG måde tale om deres problemer begyndte jeg at se at det her måske alligevel kunne bruges. Jeg havde været MEGET modstander af at skulle i gruppeterapi, havde så mange fordomme om det. Men de dage jeg går i gruppe er noget jeg er så glad for nu, jeg kan spejle mig i de andre, og efter jeg er blevet mor er det så vigtigt for mig, at andre også kan forstå mig og de problemer jeg har med mig fra min historie. Jeg synes jeg er blevet meget mere glad og kan, fordi de andre siger noget til mig, forstå hvordan jeg nogle gange reagerer lidt dumt og skal passe bedre på mig selv. Det er faktisk ok at have grænser.“
Grunden til at jeg går i psykoterapi er fordi jeg har en far som er alkoholiker og det jeg har set fra ham som lille dreng er noget som er meget svært at tale med andre om. Jeg gider ikke føle mig dum når jeg er ude med mine venner og jeg har slet ikke forstået hvorfor jeg tit tog stoffer og drak meget, men det var nok for at glemme jeg havde det dårligt. Jeg synes også jeg er blevet mere go til ikke at være vred og min kæreste synes også det er godt jeg går her.
Jeg kan mærke, jeg får en lettet pige hjem hver gang og det er jeg meget glad for. Hun får luft og kan tale med dig om ting som hun ikke kan eller skal tale med mig om.